Indberetning af ledende medarbejderes handel med cBrain-aktier
Börskollen - Aktier, fonder och ekonominyheter

Börskollen

För dig med koll på börsen

Pressmeddelande

Indberetning af ledende medarbejderes handel med cBrain-aktier


Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2021

Indberetning af ledende medarbejderes handel med cBrain-aktier


København, 23. april 2021


Per Tejs Knudsen (CEO) og Thomas Qvist (CTO) har sammen solgt en aktiepost svarende til ca. 4,2% af aktiekapitalen i cBrain. Aktierne er solgt til en mindre gruppe af institutionelle aktionærer, som vi hermed har fornøjelsen at byde velkommen i ejerkredsen.

cBrain skrev historie, da selskabet i sin tid blev børsnoteret på NASDAQ-OMX. cBrains aktie er antagelig den første aktie nogensinde, som blev noteret fuldt ud via Internettet, og børsnoteringen skete i øvrigt baseret på selskabets egen software.

Som følge af den Internet-baserede børsnotering har langt den største del af cBrains ejerkreds, fra børsnoteringen og frem til nu, bestået af private aktionærer, herunder medarbejdere. Samtidig har cBrain gennem årene noteret en stadig stigende interesse for selskabet, og selskabets ejerkreds tæller i dag omkring 12.000 aktionærer med aktionærer i ca. 40 lande.

Vi er nu blevet kontaktet af en gruppe institutionelle aktionærer, som har ønsket at træde ind i aktien med en lidt større post. Gennem ovenstående transaktion kan vi understøtte et ønske om at øge likviditeten i aktien, samtidig med at vi kan udbrede ejerkredsen på den institutionelle side.

Se vedhæftet skema for uddybning.


Med venlig hilsen        

Per Tejs Knudsen (CEO) og Thomas Qvist (CTO)




Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til

Ejvind Jørgensen, CFO, cBrain A/S, [email protected], +45 2594 4973

Attachments


Nyheter om cBrain

Läses av andra just nu

Om aktien cBrain

Senaste nytt