Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S ("Blue Vision"), den 10. februar 2023
Årets meddelelse nr.: 12
Den 10. februar 2023 kl. 14.00 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision med følgende dagsorden:
- Præsentation af dirigent
- Forslag fra bestyrelsen
- Forslag om sammenlægning af aktieklasser
- Forslag om ændring af Blue Visions navn
- Forslag om valg af revisor
På generalforsamlingen blev følgende beslutninger vedtaget:
Dagsordenens pkt. 2a:
Bestyrelsens forslag om sammenlægning af aktieklasserne og dertilhørende vedtægtsændringer for at reflektere, at selskabet efter sammenlægningen kun har én aktieklasse, blev vedtaget.
På baggrund af Selskabets allokering af fondsandele den 25. januar 2023, hvor Selskabets aktiekapital blev forhøjet fra DKK 22.189.810 til DKK 44.379.620, udgør Selskabets aktiekapital efter vedtagelse af forslaget under nævnte dagsorden nominelt DKK 44.379.620 fordelt på 44.379.620 aktier á DKK 1 hver. De konverterede B-aktier forventes optaget til handel og notering på Nasdaq Copenhagen omkring den 22. februar 2023.
Dagsordenens punkt 2b:
Bestyrelsens forslag om at ændre selskabets navn til Pharma Equity Group A/S blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 2c:
Bestyrelsens forslag om valg af ny revisor blev vedtaget. Selskabets nye revisor er herefter BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 20222670).
Selskabets opdaterede vedtægter er tilgængelige på selskabets hjemmeside og ændringer som følge af ovenstående forventes registreret hos Erhvervsstyrelsen dags dato.
Efter generalforsamlingen afholdes investormøde. Yderligere informationer samt præsentation findes på selskabets hjemmeside.
Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til direktør Peter Ole Jensen på e-mailadressen: [email protected].
Med venlig hilsen
Blue Vision A/S
På bestyrelsens vegne