Effektiv drift af lukrativt vietnamesisk selskab får Erria til at opjustere EBITDA med DKK 3 mio
Börskollen - Aktier, fonder och ekonominyheter

Börskollen

För dig med koll på börsen

Pressmeddelande

Effektiv drift af lukrativt vietnamesisk selskab får Erria til at opjustere EBITDA med DKK 3 mio.: “Nu er vi klar til at omfavne det enorme vækstpotentiale i Asien”

Selskabsmeddelelse Nr. 12/2022

23. juni 2022

Indeholder intern viden


Efter 6 måneders ejerskab af det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam Company Ltd. (“Mermaid”) har danske Erria optimeret driften og opjusterer nu EBITDA med DKK 3 mio. og hæver guidance for driftsresultatet fra 4-6 millioner kr. til 7-9 millioner kr. Driftsresultatet vil bidrage til positiv egenkapital fra tredje kvartal i 2022.

Efter en overtagelsesproces på ca. 18 måneder købte børsnoterede Erria den 29. december 2021 selskabet Mermaid. Erria har siden sorteret ud i urentable kontrakter og driftsforhold (også kendt som Bad Will).

Ledelsen i Erria kendte allerede til de fleste forpligtelser og utidssvarende driftskontrakter og -forhold allerede ved overtagelsen af Mermaid. På grund af den effektive driftsoptimering kan Erria nu meddele markedet en gevinst på bundlinjen, der beløber sig til omkring DKK 3 mio.

CEO Henrik N. Andersen har sammen med teamet i Køge bevist, at selskabet via sin dybe markedskendskab og globale erfaring er lykkes med at genetablere rentable driftsløsninger i et asiatisk marked i rivende vækst. Timingen med driftsoptimeringen af Mermaid kunne ifølge CEO Henrik N. Andersen ikke være meget bedre.

“Vi har løbet stærkt, siden vi overtog Mermaid. Ledelsen i Erria har gennemset og evalueret Mermaids forpligtelser og optimeret kundekontrakter, der nu reflekterer sig positivt på bundlinjen. Da vi overtog Mermaid, vidste vi ikke, at vi kunne finde så meget værdi ved at optimere driften og kundeaftaler. Mermaids værdi er ganske enkelt højere end det, vi forventede ved overtagelsen. Nu glæder vi os til at få arbejdshandskerne på og få forløst virksomheden potentiale med bedre aftaler og med større marginer i verdens største vækstmarked,” siger CEO Henrik N. Andersen, der fortæller, at eksempelvis det vietnamesiske marked har stået for omkring 75 pct. af koncernens omsætning indtil tidligere på måneden den 10. juni 2022, hvor marinekonglomoratet underskrev en flerårig kontrakt med energigiganten Ørsted. I dag regner Erria med en 50-50 pct. fordeling af omsætning på henholdsvis det danske og det asiatiske marked.


Enorme vækstrater i Vietnam ser ud til at fortsætte

Vietnam har over de sidste 20-30 år gennemgået en rivende økonomisk udvikling og har i dag verdens yngste befolkning og en kombination af billig produktion og stabil politisk system og en pålidelig infrastruktur, som gør handelsbetingelserne særdeles gunstige for Erria.

“Vietnams vækst kommer blandt andet på grund af de hårde og ufleksible nedlukninger i Kina. Virksomheders produktioner flytter til Vietnam og meget global trafik går nu gennem de store vietnamesiske havne. Vi har været en del af den vækstrejse og profiterer nu fra den tidlige entré. Kigger man på vores containerforretning forventer vi tocifrede vækstrater, så langt vi kan kigge ud i fremtiden,” fortæller CEO Henrik N. Andersen, der ser frem til lede danske Erria ind i et nyt internationalt vækstkapitel.

Mermaid blev etableret i 2004 og selskabets primære aktiviteter er salg og service af rednings- og brandslukningsudstyr til marine og offshore. Mermaid er salgs- og service partner for Viking Life Saving Equipment A/S og har hovedkontor og workshop i Vung Tau i det sydlige Vietnam og workshop i Hai Phong i det nordlige Vietnam. Selskabets kunder omfatter store offshore selskaber, skibsværfter, lokale rederier samt internationale rederier med skibe der anløber Vietnamesiske havne.


For yderligere information, kontakt venligst CEO Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.

Henrik N. Andersen
CEO

Søren Storgaard
Bestyrelsesformand



Certified adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Toldbodgade 55B, Third Floor
1253 København K
+45 2072 0200


Nyheter om Erria

Läses av andra just nu

Om aktien Erria

Senaste nytt