DecideAct skal levere digital rygrad til op til 40 årlige mobile folkemøder
Börskollen - Aktier, fonder och ekonominyheter

Börskollen

För dig med koll på börsen

Pressmeddelande

DecideAct skal levere digital rygrad til op til 40 årlige mobile folkemøder

{newsItem.title}

Når der fremover hvert år i holdes mobile folkemøder i lokalsamfund landet over, vil det danske softwarefirma DecideAct levere den infrastruktur, der skal udgøre Det Mobile Folkemødes digitale rygrad og understøtte udvikling af nærdemokratiet, datastyring, handleplaner og udrulningsstrategier.

Det Mobile Folkemøde (DMFM) er et borgernært demokrati-forum, hvor lokale ildsjæle, det lokale foreningsliv, kommunalpolitikere og erhvervsliv sættes sammen for at fejre og styrke lokaldemokratiet og bringe nye visioner for lokalsamfundene i spil. Initiativtager er CEO og særlig rådgiver i Influenter A/S, Henrik Hahn-Nissen, som gennem sit arbejde med politisk interessevaretagelse har erfaret et stort, udækket behov for at bringe demokratiet tættere på borgere og erhvervsliv i lokalområderne.

”Borgere, foreninger og virksomheder har et selvstændigt ansvar for, at deres samfund trives. Det Mobile Folkemøde skal være katalysator for en debat om de emner, der betyder mest i det lokale. Uden den lokale opbakning og støtte forsvinder de små lokale samfund, og vi vil som noget nyt sætte den lokale dialog i centrum ved at holde mindre, men mange møder,” siger Henrik Hahn-Nissen.

Skræddersyet softwareløsning skal støtte nærdemokrati

Den danske softwarevirksomhed DecideAct er valgt som leverandør af den infrastruktur, der skal udgøre Det Mobile Folkemødes digitale rygrad og understøtte datastyring, handleplaner og udrulningsstrategier. Platformen skal sikre optimal organisering, proces og opfølgning på hvert enkelt møde samt et godt overblik med nem tilgang til data for alle involverede – både lokalt og på tværs af de deltagende kommuner. Henrik Hahn-Nissen har et godt kendskab til DecideActs digitale løsning, som han mener er det helt rigtige styringsværktøj.

”Ambitionen er, at vi kommer til at afvikle omkring 40 mobile folkemøder hvert år, og det kræver et effektivt styringsværktøj til håndtering af planer, data og lokale strategier før, under og efter møderne. DecideAct kan levere en skræddersyet løsning, som vil sikre, at udbyttet af møderne bliver mere end en god dialog, men også udmønter sig i konkrete tiltag med delegering af ansvar, opfølgning på initiativerne og gennemsigtighed for alle,” siger Henrik Hahn-Nissen.

CEO og Co-founder i DecideAct, Flemming Videriksen, glæder sig over aftalen og ser frem til, at platformen skal bruges til gavn for nærdemokratiet. ”At DecideAct er valgt til at understøtte op mod 40 folkemøde-events årligt, viser på ny, at selskabets løsning er relevant i mange forskellige sammenhænge og har stort potentiale for at vokse. Desuden vil DecideAct i løbet af 2024 og 2025 lancere nye AI-baserede løsninger, som også forventes at give ekstra værdi til Det Mobile Folkemøde,” siger Flemming Videriksen.

Møder over hele landet

Det Mobile Folkemøde er etableret som en nonprofit erhvervsdrivende forening, og driften sikres gennem almennyttige fondsmidler, private erhvervssponsorer og en høj grad af frivilligt engagement.

Hvert år skydes Det Mobile Folkemøde i gang med informationsmøder i marts, april og maj, i slutningen af juli lukkes der for tilmeldinger til Det Mobile Folkemødes lokale Gadekær, hvorefter det officielle program offentliggøres midt i august, hvorefter de lokale folkemøder afvikles over hele landet. Skanderborg er den første kommune, hvor Det Mobile Folkemøde bliver en realitet, og flere er på vej.

Læs mere om Det Mobile Folkemøde her: www.dmfm.dk

Læs mere om DecideActs digitale platform her: https://www.decideact.net/da/strategy-management-software/public-companies

Nyheter om DecideAct

Läses av andra just nu

Om aktien DecideAct

Senaste nytt